Projektstatus for renovering og ombygning af motorsejleren BIRGIT
Tale ved Birgits genindvielse – v/Annie Christensen, projektmedarbejder
Nej, hvor har vi glædet os til denne dag, hvor Birgit officielt gensøsættes. Og at det
netop sker i dag, hvor Hou Søsportcenter fejrer sit 25-26 års jubilæum, kunne ikke være
mere passende. Hele dagen har vi beskæftiget os med Turisme for alle og Birgit er et flot
eksempel på fuld tilgængelighed også for de medborgere, der er udfordrede på
mobiliteten. Og når I lige om lidt kan gå ombord, håber vi, I kan se, at det ikke bare er
mundsvejr og fedt flæsk, men at vi virkelig har taget tilgængeligheden alvorligt.
Som mange nok husker, var søsportcentret i mange år ejer af en herlig
hjemmeværnskutter, som med værftets mellemkomst var gjort fuldt tilgængelig også for
kørestolsbrugere. På et tidspunkt blev omkostningerne ved at vedligeholde Betty, som hun
hed, så store, at vi var nødt til at komme af med hende og længe har vi savnet en
tilsvarende mulighed for at tilbyde sejlads også til kørestolsbrugere, som gerne vil blive i
stolen under ombordstigning og under selve sejladsen. De, der har fulgt skolens
sejladshold har kunnet se, at elever og kursister sejler i alt muligt uanset funktionsevne,
men nogle gange betyder det, at sejleren må løftes eller kranes ombord. Med Birgit er vi
back in business.
Som mange også ved, er Birgit bygget af Erik Petersen, Hou Værft og Bådebyggeris
mangeårige og navnkundige ejer. Erik byggede hovedsageligt fiskekuttere, men engang i
60érne, besluttede han og hans kone Birgit kaldet Putte – måske var det hende, der
besluttede det, Hou har altid været fuld af stærke kvinder - at de selv ville have et større
skib til familiesejlads. Navigare necesse est. Erik og hans kone Birgit brugte skibet i
mange år til sejlader både i hjemlige farvande og under mere eksotiske himmelstrøg. Inde
på Egmont Højskolens hjemmeside under projekter kan I høre et interview med Erik, hvor
han fortæller om Birgit og de mange glæder, han og familien oplevede ombord. For nogle
år siden besluttede Erik, at Birgit nok ikke kom ud og sejle under hans kyndige hænder
igen. Han ville gerne sælge den, men syntes, det kunne være sjovt, hvis Birgit kunne blive
i Hou, hvor hun jo altid havde haft hjemme, og Poul Erik Fink tog initiativ til at prøve at
skaffe nogle penge til restaurering og ombygning, så Birgit fremover også kunne medtage
brugere af kørestole. Skibet var stort nok, men selvfølgelig skulle der flyttes rundt på både
master og doghouse, så der blev etableret et stort nok dæk. Nu er det jo ikke første gang,
Egmont Højskolen har prøvet at skaffe penge til skibsprojekter.
I slutningen af 90erne, hvor søsportcentret netop havde overtaget værftet, og
økonomien skrantede lidt, sendte vi en ansøgning til EUs Socialfond om støtte tll et
projekt, vi kaldte Havmand. Mål 5B var øremærket aktiviteter på øer, så vi gik i forhandling
med samsingerne for at finde ud af, om de dog ikke havde nogle borgere, som godt kunne
tænke sig at lære det gamle skibshåndværk, idet de byggede hver sin jolle og samtidigt
arbejdede med almindeligt vedligehold og restaurering af træskibe. Og i to år tog 12
samsinger hver dag færgen til Hou for at arbejde med skibsbyggeri. Det var ikke helt
problemfrit. Nogen gange nåede de ikke alle sammen færgen og Poul Erik eller Jeppe
Andersen, værftets daværende bådebygger, tog så den røde gummibåd og susede til
Samsø for at hente dem. Vi var selvfølgelig afhængige af, at de mødte op, hvis vi skulle
være berettigede tll tilskuddet. Jeg har selv en ekstra jolle, som min afdøde mand, Ole
Lauth fik i fødselsdagsgave, da han blev tres. Den er i et skur i mit sommerhus i Ertebølle,
hvis nogen skulle have lyst til at se den. Da havmændene også skulle arbejde med
restaurering af ældre træskibe, fandt Jeppe i Horsens havn en 7-meter fra 1911, som var
særdeles medtaget, og den arbejdede de på sideløbende med jollebyggeriet. Da projektet
så var overstået, stod Tertia, som 7-meteren hed, stadig på værftet og det kriblede i
fingrene på Henning Krolmark, som nu var værftets skibsbygger, for at komme i gang
med en egentlig restaurering. Igen gik vi så i gang med at søge diverse fonde om støtte,
og selv om det var lidt op ad bakke, lykkedes det os at få så megen opbakning, at vi kunne
gå i gang med en egentlig restaurering. Jeg tror, der var 1 bræt tilbage over vandlinien, da
restaureringen var færdig, men alle skeptiske røster i Hou og omegn blev dog gjort til
skamme, og der var mange, der rystede på hovedet og sagde: Den der får I aldrig ud at
sejle, men det gjorde vi.
Nå, men det er jo Birgit, det drejer sig om her. Som sagt syntes vi, det var et forsøg
værd at prøve om vi endnu engang kunne skaffe midler til et skibsprojekt, og denne gang
gik det fantastisk. Rigtig mange fonde syntes, det var en god ide med et skib, som
umiddelbart kunne medtage kørestolsbrugere og I kan se på den fine plakat, hvem der har
støttet projektet, men jeg synes også, de har fortjent at blive nævnt:
Det er
Bevica Fonden, Elsass Fonden, Harboe Fonden, Familien Hede Nielsens Fond, Hempel
Fonden, Jascha Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Lund Fonden, Nykredits
Fond, Foreningen Plan-Danmark, Trygfonden, Vanførefonden, Egmont Højskolens
Teknologi- og Kulturforening
Og så har der selvfølgelig også været en betydelig egenbetaling fra Egmont Højskolens
side.
Det har været en lang proces – hele 4 år faktisk – selv om vi først havde projekteret
med 2. Den lange byggeperiode skyldtes dels Covid-19 udfordringerne, som i lange
perioder faktisk lukkede værftet og dels, at arbejdet er udført af værftets ansatte, som jo i
forvejen havde mange opgaver med at vedligeholde og reparere Egmont Højskolens flåde.
Og Birgit har kostet både blod, sved og tårer, som det hedder. Blodet leverede Poul Erik,
som har været projektleder, da han tog et styrt på 2-3 meter ned fra stilladset omkring
Birgit og direkte ned på et muret fundament, som omgav Birgit i værftshallen. Mit hjerte
stod stille i 2-3 sekunder, indtil han begyndte at bande fælt over sin massakrerede
brystkasse. Hvis det gamle ord om Intet godt arbejde uden blod stadig gælder, har Poul
Erik gjort en forbilledlig indsats. Sveden står vores dygtige bådebygger Claus Rainmann
og hans to håndgangne lærlinge, Julius Hintze og Nadia Carstens for. Og selvfølgelig har
alle andre på værftet også bidraget med råd og dåd.
Det har været en af de store glæder ved projektet, at vi har været i stand til at oprette hele
to lærerpladser. Også skolens pedelafdeling har gjort en stor indsats for at fremme
byggeprocessen, fordi de har overtaget mange af de andre opgaver, som værftet
varetager og som ikke direkte kræver en bådebyggerindsats. Og tårerne er mine, når
bekymringer for tidsplanen og økonomien holdt mig vågen om natten. Men det hele
opvejes af fornøjelsen ved at se den næsten færdige – der mangler lidt småting som glas i
doghouse – Birgit klar til at besejle – om ikke verdenshavene så i hvert fald de hjemlige
farvande med alle mulige gaster og skippere om bord.
"Nu er vort mismods vinter så forvandlet
af denne Birgit-sol til en prægtig sommer,
Det er jo meget passende, at vi i dag afslutter konferencen om turisme for alle i forbindelse
med fejringen af Hou Søsportcenters 25-års jubilæum med at præsentere jer for et fuldt
tilgængeligt skib. Også for 25 år siden fejrede vi etableringen af Søsportcentret med en
stabelafløbning, nemlig prinsesse Alexandras. Skroget er igen bygget af Erik Petersen, så
man kan sige, at Erik har haft en finger med i spillet hele vejen gennem Søsportcentrets
historie. Faktisk kan man sige, uden Erik – intet Søsportcenter.
Det var jo sådan, at Ole Lauth i midt 90erne havde fået øje på Arbejdsmarkedets
Feriefond og straks gik i gang med at arbejde på at få bestyrelsesformanden Åse Olesen
til at besøge Hou og Egmont Højskolen. Det lykkedes ham også at få fruen til at komme
og i lang tid talte han til hende om, hvor herligt det ville være at kunne tilbyde tilgængelig
overnatning, en passende badebro og oplevelser på Hou Skibs- og Bådebyggeri, som
tilfældigvis var til salg lige netop på det tidspunkt. Hun var ikke meget for det. Fondens
midler skulle jo gå til oplevelser og ikke mursten, men da hun fik øje på Eriks seneste
bådebyggeri, som befandt sig i værftshallen, var hun solgt. Hun kunne straks se, at det var
en Colin Archer, og dem var hun forelsket i. Derefter var det intet problem at lave en
ansøgning om støtte til etablering af Søsportcentret. Den eneste betingelse var
færdigggørelsen af det, der skulle blive Prinsesse Alexandra.
Kære Birgit
Måtte du blive til glæde, fornøjelse og udfordring for alle dem, der fremover skal
sejle eller sejle med dig.
Som Rane Willerslev sagde ved afslutningen af den herlige serie TOGTET: Skibet er
gamechangeren, det, der forandrer verden.
Odder Avis:
Stig er østjysk turist i kørestol: - Her er det let at komme rundt
Som ung kostede en tur i Sondrup Bakker Stig Langvad et nyt batteri til sin elkørestol, fordi
ingen havde fortalt ham, hvor udfordrende vejen var. Nu ønsker den tidligere formand for
Danske Handicaporganisationer at markedsføre Odder-kysten og resten af Østjylland som
det bedste sted at besøge for fysisk handicappede.
Hvad med at gøre Østjylland kendt for at være et særligt godt sted at holde ferie for
personer med fysiske handicaps samt deres familier?
Det foreslår Stig Langvad, tidligere formand for Danske Handicaporganisationer og
initiativtager til og formand for Hou Søsportscenter, der er et særligt tilgængeligt
sommerhusområde i forbindelse med Egmont Højskolen i Hou.
- Jeg tror på, at der er stort potentiale i at markedsføre Østjylland som et lokalområde med
gode fysiske rammer for personer med fysiske handicap og deres pårørende. Vi bliver
ældre, og i dag er 40 procent af befolkningen faktisk påvirket af et bevægelseshandicap,
enten hos dem selv eller hos pårørende, så der er mange potentielle turister at appellere
til, lyder det fra Stig Langvad.
Fredag fejrede han søsportscenterets 25- års jubilæum ved sammen med knap 100 andre
at deltage i en konference om turisme for alle.
Stig Langvad er bestyrelsesformand i Hou Søsportscenter - Feriecenter for handicappede og
drømmer om, at Østjylland markedsføres som en god destination for fysisk handicappede.
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Viden er afgørende
Han mener, at Østjylland er det helt oplagte sted at sætte ind med en samlet branding som
en særlig tilgængelig destination.
- Hvis der er noget, mennesker med nedsat mobilitet er interesseret i, så er det, at man
ikke skal for langt omkring. Vestjylland er præget af lange afstande, i Østjylland er der kort
afstand mellem tingene og samlet set er der rigtig mange tilbud i form af f.eks. museer,
restauranter og naturoplevelser, der i forvejen er tilgængelige, lyder det fra Stig Langvad.
Eksempler på mulige attraktioner i Østjylland for fysisk handicappede
Eksemplerne er taget fra en liste med over 60 forskellige tilgængelige steder i Østjylland.
Listen er udarbejdet af Stig Langvad samt Dorthe Stief Christensen fra Neder Randlev, der
begge er kørestolsbrugere.
Oplevelser: Aros, Koncert i Friheden, Moesgaard Museum, Biffen i Odder, Musikhuset
Aarhus, Ridehuset Aarhus, Jorn Museet Silkeborg, Train Aarhus, Steno Museum, Ovartaci
Museum, Vandhalla
Natur: Kyststien i Hou, Badebroen v. Egmont Højskolen, Egmont Højskolens skov og
skovhave, Brabrandstien
Spise og shopping: Skuden i Hou, Café Paradis, Bruuns Galleri, Genbrugsbutik Blå Kors
i Horsens, Kvickly i Odder, Frederikshøj Restaurant, Norsminde Kro, Himmel og Hav -
men ikke tilgængeligt toilet, Veccio Convento, Retroen Odder, Fru Møllers Mølleri
(staldene og restaurant), Vejlskovgård Mælkeri (man kan komme rundt i staldene)
Overnatning: Scandic Hotel Østergade i Aarhus, Skanderborg Vandrehjem, Aarhus
Vandrehjem, Hou Søsportscenter
Med andre ord efterspørger han ikke nødvendigvis, at der bliver kastet en masse midler
efter at øge tilgængeligheden hos oplevelsesindustrien i Østjylland - selvom det
selvfølgelig også kunne være godt. Det han derimod argumenterer for, at man i første
omgang samler informationerne om tilgængelighed hos de forskellige attraktioner og laver
fælles markedsføring af det.
Deltagerne i turisme-konferencen, som blev holdt på Egmonthøjskolen, blev f.eks. klogere på,
hvordan Sif Holst, næstformand i Danske Handicaporganisationer, havde opgivet at finde et
romantisk weekendophold til sig selv og sin mand i anledning af deres sølvbryllup. For hende
handler det ikke om at finde et sted med et handicaptoilet, men om at finde et sted, hvor hun
og hendes mand kan få nogle gode oplevelser - og så skal der selvfølgelig også være god
tilgængelighed. Foto: Stevie Kørvell, Egmont Højskolen
- I gamle dage var det sådan, at når jeg skulle på ferie, så fandt jeg et sted, jeg kunne
overnatte, og så tog jeg de oplevelser, jeg kunne spotte derfra. Men når jeg i dag tager til
Østjylland eller f.eks. Madrid på ferie, tager jeg ikke afsted, fordi jeg kan bo et bestemt
sted.
- Jeg tager afsted, fordi jeg på forhånd ved, at området samlet set er tilgængeligt, fordi jeg
har boet der eller holdt ferie der i mange år. Det er den information om den samlede
tilgængelighed i et område, jeg godt kan se en ide i at markedsføre sig på, lyder det fra
Stig Langvad.
Vil ikke skuffes
Det værste, han som turist ved, er at blive skuffet. Det skete for eksempel en gang for ham
på en udflugt til Sondrup Bakker. I første omgang virkede vejen tilgængelig at køre på i
hans elkørestol, men til sidst blev vejen så udfordrende, at kørestolen brændte sammen,
og hans kone måtte skubbe ham op ad en stejl bakke, hvorfra hun kunne hente ham i sin
bil.
Hvis der er noget, mennesker med nedsat mobilitet er interesseret i, så er det, at man ikke
skal for langt omkring.
- STIG LANGVAD
- Det kostede mig 3000 kroner og det var ikke sket, hvis der var nogle, der havde tænkt på
at dele den information på forhånd. Hvis jeg tror, jeg kan se en udstilling på et museum,
men det så viser sig, når jeg ankommer, at jeg ikke kan komme ind i det lokale,
udstillingen er i, bliver jeg skuffet. Det er helt fair, at man ikke kan gøre alt tilgængeligt. Jeg
skal bare vide det, lyder det fra Stig Langvad.
Borgmester Lone Jakobi (S) fra Odder vil gerne bygge videre på de gode faciliteter i Hou og indarbejde
mere information om turisme for alle i den turisme-strategi, som Horsens, Hedensted og Odder
Kommuner lige nu forbereder. Det fortalte hun på konferencen påEgmont Højskolen fredag, hvor både
hun og direktør i Destination Kystlandet Helle Berthold Rosenberg (tv.) var på scenen.
Foto: Stevie Kørvell, Egmont Højskolen
På konferencen i Hou deltog bl.a. Odders borgmester Lone Jakobi samt direktør for
turistorganisationen Kystlandet, Helle Berthold Rosenberg, som begge tog godt imod
ideen.
Hou Søsportscenter
Blev etableret i 1996, men pga. corona bliver 25-års jubilæet først fejret nu.
Ideen til søsportscenteret, hvis primære facilitet er 11 sommerhuse, der er særligt indrettet
til kørestolsbrugere, opstod i sin tid, fordi man i området havde et ydmygt ønske om at
anlægge en badebro.
Fondene anbefalede dog, at der blev tænkt større og derfra udviklede ideen til området
sig, fordi der på daværende tidspunkt manglede sommerhuse til familier med personer
med bevægelseshandicap.
Stig Langvad er bestyrelsesformand for stedet.
Udover "Turisme for alle"-konferencen var der i anledning af jubilæet også indvielse af
Egmont Højskolens båd "Birgit" samt koncert med Poul Krebs.
Hou, den 28. juni 2023
Gennemførelsesrapport for projekt BIRGIT – et kørestolstilgængeligt skib
Den 9. juni havde Egmont Højskolen fornøjelsen af at kunne gensøsætte det gode skib
BIRGIT i ny og totalt tilgængelig udgave. Flagene smældede, solen skinnede og mange
Hou-borgere og andet godtfolk var mødt op på havnen for at overvære det store øjeblik. Det
samme var TV2 Østjylland og den lokale presse. Og det VAR et stort øjeblik, da BIRGIT
gled ned fra beddingen og ud i havnebassinet. Forinden havde borgmester Lone Jacobi
forsøgt at gendøbe BIRGIT med en flaske champagne – ikke uden vanskeligheder – og
selvfølgelig var det den situation, som kom med i TV2s dækning af begivenheden.
Renovering og ombygning af BIRGIT har været en meget lang rejse – 4 år – men den fredag
var alt arbejdet og besværet værd. For en lille by som Hou var det en helt enestående dag.
For det første er det meget længe siden, Hou Skibs- og Bådebyggeri har haft en egentlig
stabelafløbning og for det andet er BIRGIT en del af Hous historie siden den første søsæt-
ning af skibet i 1966. BIRGIT er jo bygget af bådebygger Erik Petersen, som i mange år var
ejer af værftet og selv byggede BIRGIT i sin fritid den gang i 60’erne. Erik er efterhånden
godt oppe i 90’erne, men selv han syntes, at værftet havde gjort et godt stykke arbejde med
hans gamle skib.
Vi har brugt de 4 år på at strippe skibet, udvide dækket så der nu er plads til 4 elkørestols-
brugere, som kan spændes fast under sejladsen. Det betød, at både mast og doghouse
måtte flyttes og adgangsvej via rampe etableres. Skibets motor har gennemgået en omfat-
tende renovering og kabys, toilet og opholdsområde under dæk er ombygget og fornyet.
Selvfølgelig er der også sørget for, at skibet opfylder alle sikkerhedskrav fra myndigheder-
nes side. Tilgængeligheden fremgår af billedet, hvor Stig Langvad, formand for Søsport-
centrets bestyrelse er på vej ombord.
Den ekstraordinært lange byggeperiode skyldes delvist Covid-19 epidemien, som i lange
perioder lukkede værftet og også forhindrede, at andre end lige bådebygger Claus
Rainmann, bådebyggerlærling Julius Hintze og projektleder Poul Erik Fink kunne arbejde
på skibet. Det var en ekstra bonus i projektet, at dets karakter gjorde, at vi kunne ansætte
en lærling, de sidste 8 måneder har vi endda haft en ekstra lærling i Nadia Carstens, som
også har en stor del af æren for BIRGITs nuværende udseende.
Det var ideen, at også andre skulle have mulighed for at bidrage til projektet. Hou er fuld af
kompetente og professionelle, pensionerede søfolk. Der er både maskinmestre og både-
byggere iblandt, og mange syntes, det var en herlig ide med netop at renovere og ombygge
Erik Petersens gamle skib, som alle kendte fra mange års havnebesøg. Desværre gjorde
Covid-19 epidemien dette umuligt. Det var ærgerligt af flere grunde. For det første ville vi
gerne skabe en stemning omkring BIRGIT, så hun udover at være et undervisningsskib for
Egmont Højskolen også kunne bruges til tursejlads for andre interesserede borgere, og så
er der jo brug for andre skippere end højskolens lærere. Vi satser på at indkalde til et
stiftende bådelaugsmøde efter sommerferien. For det andet havde vi mødt stor velvilje hos
Velux fondenes Aktive Ældre pulje, som gerne ville modtage ansøgninger på f.eks. special-
værktøj, som var nødvendige for at udføre forskellige arbejder på skibet. Det fremgår af
regnskabet, at denne post langt overstiger det beløb, vi havde budgetteret med.
Og BIRGIT er blevet langt dyrere, end vi havde forventet. Udover materialer og eksterne
tjenesteydelser har Egmont Højskolen i alle årene haft udgifter til løn til bådebygger, både-
byggerlærling(e) og projektleder, leje af værftsfaciliteter, el og varme OG materialepriserne
er steget med mindst 1/3, og det sidste kunne vi ikke forudse.
Vi har mødt stor forståelse hos alle de fonde, der har bidraget til projektet ikke mindst i
forhold til den forlængede projektperiode, og det er vi meget taknemmelige for. Vi håber, at
fondene vil synes, at resultatet er alle anstrengelserne værd.
Hvis der ønskes en mere detaljeret gennemgang af de enkelte projektfaser, henviser vi til
de fem statusrapporter på BIRGITS hjemmeside: https://birgit.egmont-hs.dk/
Søren Møllgaard Kristensen
forstander
Statusrapport
Hou den 9. marts 2023
Vi er rigtig glade for at kunne fortælle at projekt BIRGIT nu
endelig nærmer sig afslutningen. Vi håber, at de vedhæftede billeder
kan give et indtryk af, hvor langt projektet er kommet.
Doghouse mangler stadig, idet vi havde regnet med at kunne bruge det
oprindelige med de nødvendige tilpasninger. Men det gamle er både for
smalt, for lavt og for kort til, at genbrug er realistisk. Vores
dygtige bådebygger Claus vil derfor indenfor de næste par måneder
bygge et nyt. Alle materialer er indkøbt og rudeglas bestilt.
Derudover mangler ca. 2 ugers elarbejde (ekstern leverandør , mast og
sejl er næsten færdigproducerede (montering er inklusive fra ekstern
leverandørs side), smedearbejde
med søgelænder (genbrug af eksisterende), montering af
kørestolsskinner til fastspænding, kaleche til overdækning og diverse
malerarbejder. Store dele af skibet er allerede færdigmalet.
Om en uges tid flyttes skibet ca. 5 m baglæns, så det kommer ud af sit
hus i værftshallen og Claus kan komme i gang med doghouse. I maj
sættes skibet på bedding og skal så nok flyttes op og ned et par
gange. OG så mangler diverse godkendelser, som først kan
fremskaffes,når skibet er flydende.
Den 9. juni fejrer Hou Søsportcenter 25 års jubilæum. Det sker med
afholdelse af en konference: Fremtidens turisme for alle - behov,
muligheder og løsninger, idet Hou Søsportcenter har en ambition om at
blive det foretrukne rejsemål for familier med medlemmer med nedsat
fysisk funktionsevne. Denne ambition kan kun indfries, hvis
lokalområdet har gode adgangsforhold til overnatning, oplevelser m.m.
Vi mener, at Egmont Højskolens nyrenoverede BIRGIT også kan blive et
væsentligt tilbud i denne sammenhæng og har valgt at lade indvielsen
af båden indgå som et festligt element i konferencen. Indvielsen er
programsat til kl. 17.00 den 9. juni og efterfølges af spisning på Hou
Skibs- og Bådebyggeri, hvorefter Poul Krebs med band spiller op til
dans.
Endeligt program for dagen kommer senere.
Hou den 25. marts 2022
Vi er meget kede af endnu engang at måtte annoncere en forlængelse af projektet. Da vi i 2021 første gang måtte se i øjnene, at vi ikke blev færdige med Birgit til den fastsatte tid, var vi fulde af fortrøstning til, at corona pandemien var på retur, og at vi ville kunne færdiggøre BIRGIT til grundlovsdag 2022. Vi satsede på at kunne demonstrere enestående tilgængelighed for kørestolsbrugere i forhold til at komme ombord og opholde sig på det store dæk under en mindre sejltur i området omkring Hou, selv om vi godt vidste, at indretningen i øvrigt måske ikke ville være helt færdig til 5. juni.
Desværre er vi ikke kommet helt så langt med projektet, som vi havde planlagt og regnet med. Der har været sygdom i arbejdsgruppen, både corona-relateret og af anden art. Reelt arbejder en bådebygger (som er på nedsat tid) og en bådebyggerlærling samt to-tre andre ikke faglærte personer på projektet. Vores oprindelige plan med inddragelse af frivillige har – som tidligere nævnt – ikke kunnet realiseres med de mange restriktioner, som Covid-19 har medført. Lærlingens skoleperiode er blevet rykket flere gange (igen på grund af Covid-19), så det har været umuligt at gennemføre planlagte opgaver. Vi har ikke haft økonomi til at ansætte en bådebygger udefra, men en af Egmont Højskolens pedeller har til gengæld arbejdet næsten fuldtids på værftet med alle de opgaver, som ikke nødvendigvis kræver bådebyggerekspertise. Og alligevel må vi indrømme, at projektet i perioder har været sat på pause.
For nyligt holdt vi møde for at gøre status på projektet: Motorrummet er færdigt med undtagelse af de komponenter, der er i restordre, oliefyr og et par pumper. Der er behandlet med brandhæmmende maling og ført strøm og styring til styrepladsen. Fjernstyring og rat er monteret. Skotter og vægge er rejst til toilet og kabys og der er monteret køjer og bord midtskibs. Vand- og afløbstank er monteret og der er køleskab i kabyssen. På dækket er der rejst rufsider og skandækket er færdigt. Selv om vi altså er bagud i forhold til tidsplanen, er der alligevel sket markante fremskridt, som forhåbentlig fremgår af de vedhæftede billeder.
Der er gang i arbejdet igen, men nu løber vi ind i, at skolens øvrige både skal gøres sejlklare til den kommende sæson, og det kan ikke undgås, at bådebygger Claus og bådebyggerlærling Julius skal og må bruges til andre opgaver også. Vi ville derfor være nødt til at udskyde BIRGITs første sejlads i hvert fald til september, men da sejlsæsonen slutter 1. oktober, mener vi ikke, det vil være fornuftigt og en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcer at knokle på med halve løsninger og stress for at få skibet klar til en enkelt sejlads i mere eller mindre halvfærdig tilstand. Til gengæld har vi udarbejdet en detaljeret arbejdsplan (vedlagt) for de resterende arbejder på BIRGIT, som vil se skibet helt færdigt i slutningen af maj 2023.
Vi er meget kede af endnu engang at måtte annoncere en forlængelse af projektperioden. Vi er både flove og skuffede men håber alligevel på forståelse for de vanskeligheder, vi er løbet ind i.
Med venlig hilsen
Søren Møllgaard Kristensen, forstander
Opgave/Tidsplan
Skandækket er færdigt
Rat og fjernstyring er monteret
Køjerum/bord er færdigt
Skotter og vægge er rejst til kabys og toilet, køleskab installeret
På dækket er der rejst rufsider
Hou den 30. september 2021
I fortsættelse af vores statusrapport fra den 22. februar 2021 vil vi hermed gerne redegøre for projektsituationen, og samtidigt vil vi gerne endnu engang takke for stor velvillighed i forhold til forlængelse af bevillingerne til projektet. Vi er blevet mødt med stor forståelse for de forsinkelser, som Corona-krisen har medført.
Vi medsender en lille billedserie, som nogen lunde viser, hvilke arbejder der trods Covid-19 allerede er udført på Birgit. Selv om selvros ikke er nogen anbefaling, synes vi, at det ser rigtig godt ud.
Vi er færdige, næsten, med dæk på kørestolsdelen og maskinrum med vandtæt skot og agterskib. I oktober kommer maskinmestrene, der har renoveret og installeret maskinen, igen og laver styring og el-hovedtavle.Det kan gøres fordi sidedæk og nødvendige dele af styrehus er færdige, og vi kan montere styring, ledninger og første del af brandsikring.
Næste større træarbejder er færdigbygning af ruf (kahyt), doghouse og skandæk/sidedæk med søgelænder i hele skibets længde. Derefter kommer fordæk med luge.
Nogle ting ligger klar som halvfabrikata, og andre skal laves fra bunden. Vi har besluttet at genbruge det gamle doghouse, dels for at spare penge og dels for at bibeholde skibets oprindelige udtryk så godt det overhovedet kan lade sig gøre. Ganske vist er det med den nødvendige flytning for at gøre plads til kørestolsbrugere nu ca. 30 cm for smalt, men vores bådebygger mener, det kan lade sig gøre at save det midt over og sætte et stykke ind i midten, så det gør vi.
Ved et statusmøde på værftet for nylig blev vi enige om at satse på, at BIRGIT skulle være klar til en prøvesejlads den 5. juni 2022 i forbindelse med den årlige Grundlovsfejring. Der er tradition på Egmont Højskolen for at præsentere nye tiltag på netop denne dato. Vi kan ikke garantere, at hele ombygningen er fuldstændigt færdig til den tid. Det kan godt være, at køkken, toilet, køjerum stadig mangler lidt og måske mast og rigning heller ikke er på plads, men vi satser på at sejle en tur med kørestolsbrugere og alle de fondsrepræsentanter og andre interesserede, som kunne have lyst til at glæde sig over dette dejlige skib sammen med os.
Så vi håber, I vil sætte kryds i kalenderen ud for den 5. juni og glæder os til at præsentere jer for BIRGIT.
Med venlig hilsen
Søren Møllgaard Kristensen
forstander
Bilag: billedserie
Det nye dæk er tilpasset, klædning forstærkes, så der kan komme sidedæk på.
Nyt dæk
Midlertidig trappe ned til kabys og toilet.
Kabys opstillet i bagbords side, døren går ind forkahytten.
Agterskib forstærket, Indkørsel for kørestole ses til venstre.
Siderne klar til montering af skandæk.
Ny kabys. Senere saves der ud til køl og komfur.
2 nye køjer ses ind under nyt dæk.
Senere etableres der et bord imellem dem, så der kan spises mv.
1. plade rejst til toilet overfor kabys.
2. Der er tanke under dørken, og plads til pumper for vand og
spildevand.
Hou, den 22. februar 2021
Vi henviser til statusrapport fra september 2020 og vil hermed gerne redegøre for projektsituationen på nuværende tidspunkt.
Desværre har Covid-19 pandemien og de deraf følgende restriktioner med hjemsendelser og direkte lukning af værftet betydet, at vi ikke har kunnet arbejde på BIRGIT i den udstrækning, vi havde forudsat i projektbeskrivelsen. Det har ikke været muligt at inddrage f.eks. interesserede professionelle pensionister i frivilligt arbejde, da de jo netop hører til gruppen: ældre og sårbare, og såvel projektleder Poul Erik Fink, bådebygger Claus Reimann som bådebyggerlærling Julius Hintze har været helt eller delvist hjemsendte som følge af Corona-restriktionerne. Det kan i parentes bemærkes, at det har været en stor glæde som følge af projektet, at vi overhovedet har kunnet ansætte en lærling. Uden Birgit ville vi ikke have kunnet tilbyde Julius en passende varieret arbejdsplads.
Som det fremgår af billederne i den vedhæftede artikel fra Egmont Højskolens årsskrift, er vi dog kommet et godt stykke med renoveringen af skibet men desværre ikke så langt, som vi kunne have ønsket. Det har hele tiden været meningen, at arbejdet på Birgit skulle indpasses i værftets øvrige rutiner med vedligeholdelse af skolens andre både, bedding og udenomsværker, men ligesom med Birgit har disse arbejder i perioder været sat i stå på grund af Covid-19, og nu da sejlsæsonen nærmer sig, er der et betydeligt efterslæb også på denne front.
Vi har netop afholdt et værftsmøde for at se, hvordan vi i fremtiden vil kunne organisere arbejdet på Birgit og samtidigt udføre de andre nødvendige opgaver på værftet. Det blev besluttet, at mange af rutinearbejderne med klargøring af skolens småbåde fremover vil blive overtaget af en af skolens pedeller, som er tømrer og kender værftets arbejdsgange sammen med værftets øvrige ikke faglærte ansatte. Claus Reimann og Julius Hintze vil fra omkring 1. marts kunne koncentrere sig om færdiggørelsen af Birgit. Det kan ikke undgås, at der ind imellem vil være brug for Claus’s ekspertise andre steder på værftet, men det er absolut meningen, at han først og fremmest skal koncentrere sig om det, han er virkelig god til, nemlig bådebygning. Det blev også aftalt, at projektet ind imellem ved større og mere komplicerede opgaver vil have mulighed for at trække på eksterne leverandører og vi håber, at der senere på året igen vil være mulighed for at invitere interesserede frivillige indenfor på værftet, så der kan komme yderligere skub i projektet.
Alligevel kan vi se, at tidsplanen helt er skredet for os. Realistisk kan vi først forvente en søsætning af Birgit i sommeren -22 og ikke -21, som oprindeligt forudsat.
Budgettet ser stadig ud til at kunne holde, og vi mener på nuværende tidspunkt, at der vil være plads til at kunne udlicitere nogle af de resterende opgaver som f.eks. nyt doghouse, (om)syning af sejl og ny kalecheoverdækning, så projektperioden kan nedsættes.
Vi er meget kede af ikke at kunne overholde de mål, vi selv har stillet for projektet, men håber, som sagt, at alle de fonde, som velvilligt har bidraget til projektet, vil have forståelse for den situation, som Covid-19 har bragt os i.
Søren Møllgaard Kristensen
forstander
 |
 |
 |
Hou, den 8. september 2020
Desværre må vi erkende, at Covid-19 og de restriktioner, som værftet blev pålagt som følge af den, har forsinket projektet noget. I flere måneder i foråret var det umuligt at arbejde på skibet, og da det igen kunne lade sig gøre, havde projektleder Poul Erik Fink det uheld at falde 3 m ned fra stilladset omkring BIRGIT og brække 12 ribben. Heldigvis ser det ud til, at han slipper fra faldet nogen lunde uden men, men hans arbejdsindsats har selvfølgelig i nogen tid været præget af nedsat mobilitet. Han er tilbage på projektet og arbejdet skrider rask frem.
Som det fremgår af de vedhæftede billeder, har vi valgt at bygge et helt hus omkring BIRGIT for at lette arbejdsprocesserne. Med Poul Eriks uheld in mente er stilladset selvfølgelig sikret så godt det overhovedet kan lade sig gøre. Fordelen ved huset er også, at det bliver muligt at arbejde på skibet også i vinterperioden, da der både er etableret lys og det bliver muligt at varme op, så man også kan udføre malerarbejder. Huset vil også gøre det mere sikkert for medlemmer af Birgits Venner at udføre frivilligt arbejde på skibet. Nogle af dem er godt oppe i årene men besidder stadig håndelag og ekspertise, som de gerne stiller til rådighed. I øjeblikket bremser Covid-19 situationen ganske vist denne indsats, men vi håber på lysere tider fremover.
I januar opstillede vi nedenstående tidsplan for 1. etape af renovering/ombygning af BIRGIT:
01.01.2020-01.07.2020 Godkendelser forberedes, Skibet registreres og måles, og det vurderes om der skal ske en stabilitetsmåling. Aftaler med søfartsstyrelsen/skibstilsynet om syn i forbindelse med ombygningen aftales. Træarbejde på skrog svarende til 2 hele bordgange i hver side udføres. Herunder nye dæksstøtter og skandæk på de ⅔ af skibet hvor dækket sænkes. Motorrum etableres i agterskibet, med vandtæt skot til resten af skibet. Skot brandsikres, og automatisk slukning etableres. Kabler til motorstyring og ledninger til betjeningspanel forberedes. Eksisterende motor hovedrenoveres, og der etableres pumper, hurtigluk og alarmer, efter gældende anvisninger.
Godkendelser er forberedt og skibet er registreret og målt. Der skal foretages en stabilitetsmåling. Det er aftalt med skibstilsynet, at motorrum lige checkes før brandisolering. Vi kan vende ideer med dem inden udførelsen. Træarbejdet i forbindelse med udskiftning af to hele bordgange i hver side er godt i gang og det samme gælder dæksstøtter og skandæk på de 2/3 af skibet, hvor dækket sænkes. Spanterne er fornyet og repareret. Motor er udtaget og der afventes tilbud på renovering. Tilbud på brandsikring af motorrum lydende på kr 50.000 er indhentet.
Som sagt kan det godt være, at projektet i forhold til den oprindelige tidsplan vil blive lidt forsinket. Vi håber at kunne indhente det forsømte i løbet af det kommende år.
Søren Møllgaard Kristensen
forstander-
 |
 |
 |
 |
 |
 |